Forskel mellem versioner af "André Franquin"
Benadikt (diskussion | bidrag) m |
Benadikt (diskussion | bidrag) |
||
| Linie 1: | Linie 1: | ||
| − | [[ | + | {|align="right" |
| − | + | | || | |
| − | + | {{Person-infoboks | |
| − | + | | Billede = [[Fil: Andre Franquin.jpg|260px]] | |
| − | + | | Navn = André Franquin | |
| − | + | | Født = 3. januar 1924 i Etterbeek | |
| − | + | | Død = 5. januar 1997 i Saint-Laurent-du-Var | |
| − | + | }} | |
| − | + | |} | |
| − | + | {| | |
| + | |[[Fil: Franquin signatur.jpg]] | ||
| + | | || | ||
| + | '''André Franquin''', belgisk tegneserieskaber. | ||
| + | Han har bl.a. skabt [[Vakse Viggo]], [[Sjarly]], [[Sorte sider]] og [[Spirillen (serie)|Spirillen]]. | ||
| + | |} | ||
Franquin overtog og videreudviklede fra 1946 serien [[Splint & Co.]] Han udvidede universet så meget, at han ofte fejlagtigt bliver opfattet som seriens skaber. Franquin opfandt [[Spirillen (figur)|spirillen]] og havde ophavsret til figuren, hvorfor at den ikke optræder som andet end plysfigur i senere Splint & Co.-album. Han var dog med til at skrive historier til album om spirillen, da den fik sin [[Spirillen (serie)|egen albumserie]]. | Franquin overtog og videreudviklede fra 1946 serien [[Splint & Co.]] Han udvidede universet så meget, at han ofte fejlagtigt bliver opfattet som seriens skaber. Franquin opfandt [[Spirillen (figur)|spirillen]] og havde ophavsret til figuren, hvorfor at den ikke optræder som andet end plysfigur i senere Splint & Co.-album. Han var dog med til at skrive historier til album om spirillen, da den fik sin [[Spirillen (serie)|egen albumserie]]. | ||
| Linie 17: | Linie 22: | ||
== Franquins opfindelser == | == Franquins opfindelser == | ||
| + | [[Fil: Franquin.jpg|frame|left|André Franquin, selvportræt]] | ||
I Splint & Co. blev der igennem årene skabt forskellige opfindelser, der i Franquins sikre design nærmest har fået kult-status blandt læserne. Utallige modeller er blevet lavet af Franquins fartøjer, og på en udstilling arrangeret af AutoWorld i 2006-07 har man sågar bygget en kørbar Turbot I. | I Splint & Co. blev der igennem årene skabt forskellige opfindelser, der i Franquins sikre design nærmest har fået kult-status blandt læserne. Utallige modeller er blevet lavet af Franquins fartøjer, og på en udstilling arrangeret af AutoWorld i 2006-07 har man sågar bygget en kørbar Turbot I. | ||
| Linie 25: | Linie 31: | ||
=== Santajetten === | === Santajetten === | ||
Dette var Kviks fætter Santes opfindelse der skulle være til gavn for menneskeheden (fra [[Arvestriden (Splint & Co.)|Arvestriden]]). Santajetten er praktisk set en jet-scooter med vinger, og der er én ting den er rigtig god til: at flyve hurtigt. Ideen er sådan set også god nok, men desværre var den ikke særlig brugervenlig som lokal-tranportmiddel med sin kraftige jet-udstødning, og egner sig vel nok mere til ræs. | Dette var Kviks fætter Santes opfindelse der skulle være til gavn for menneskeheden (fra [[Arvestriden (Splint & Co.)|Arvestriden]]). Santajetten er praktisk set en jet-scooter med vinger, og der er én ting den er rigtig god til: at flyve hurtigt. Ideen er sådan set også god nok, men desværre var den ikke særlig brugervenlig som lokal-tranportmiddel med sin kraftige jet-udstødning, og egner sig vel nok mere til ræs. | ||
| + | [[Fil: Dykkerboblen.jpg|thumb|320px|right|Grev Champignacs dykkerboble]] | ||
| + | [[Fil: Zormobilen.jpg|thumb|320px|right|Zorglubs Zormobil]] | ||
| − | === Dykkerboblen === | + | === Dykkerboblen === |
| − | |||
Dykkerboblen er grev Champignacs geniale opfindelse, opfundet i albummet [[I murænens gab]]. Den skulle gøre det muligt for en dykker at manøvrere rundt og arbejde på dybder over 200 meter. Egentlig var dykkerboblen kun et lækkert transportmiddel; grevens geniale opfindelse bestod faktisk af ''superilten'', der gjorde det muligt for dykkeren at opholde sig på de store dybder der krævedes, og at vende tilbage til overfladen uden at få dykkersyge. | Dykkerboblen er grev Champignacs geniale opfindelse, opfundet i albummet [[I murænens gab]]. Den skulle gøre det muligt for en dykker at manøvrere rundt og arbejde på dybder over 200 meter. Egentlig var dykkerboblen kun et lækkert transportmiddel; grevens geniale opfindelse bestod faktisk af ''superilten'', der gjorde det muligt for dykkeren at opholde sig på de store dybder der krævedes, og at vende tilbage til overfladen uden at få dykkersyge. | ||
Dykkerboblen funger efter hydro-jet princippet, hvor den suger vand ind, og støder det ud igennem nogle dyser med stor kraft. Ved at dreje disse dyser, og regulere styrken af trykket, kan man styre dykkerboblens hastighed og retning. | Dykkerboblen funger efter hydro-jet princippet, hvor den suger vand ind, og støder det ud igennem nogle dyser med stor kraft. Ved at dreje disse dyser, og regulere styrken af trykket, kan man styre dykkerboblens hastighed og retning. | ||
For at dykkerboblen ikke skulle blive knust af trykket på de store dybder, var den fyldt med vand, hvilket betød at føreren selv måtte have dykkerudstyr på, og måtte bruge den specielle ilt, greven opfandt. | For at dykkerboblen ikke skulle blive knust af trykket på de store dybder, var den fyldt med vand, hvilket betød at føreren selv måtte have dykkerudstyr på, og måtte bruge den specielle ilt, greven opfandt. | ||
| − | |||
| − | |||
=== Zormobilen === | === Zormobilen === | ||
Versionen fra 1. apr 2012, 14:43
| |||||||||||
| Fil:Franquin signatur.jpg |
André Franquin, belgisk tegneserieskaber. Han har bl.a. skabt Vakse Viggo, Sjarly, Sorte sider og Spirillen. |
Franquin overtog og videreudviklede fra 1946 serien Splint & Co. Han udvidede universet så meget, at han ofte fejlagtigt bliver opfattet som seriens skaber. Franquin opfandt spirillen og havde ophavsret til figuren, hvorfor at den ikke optræder som andet end plysfigur i senere Splint & Co.-album. Han var dog med til at skrive historier til album om spirillen, da den fik sin egen albumserie.
Franquin var desuden medforfatter på serien Isabelle, hvor han brugte sin egen datter som inspiration til hovedpersonen.
Foruden ovenstående serier, der alle er udgivet på dansk, har han også skabt serierne Les Tifous og Noël et le Elaoin.
Indhold
Franquins opfindelser
I Splint & Co. blev der igennem årene skabt forskellige opfindelser, der i Franquins sikre design nærmest har fået kult-status blandt læserne. Utallige modeller er blevet lavet af Franquins fartøjer, og på en udstilling arrangeret af AutoWorld i 2006-07 har man sågar bygget en kørbar Turbot I.
Kvikokopteren
Kviks opfindelse fra albummet Arvestriden. En opfindelse der skulle være til gavn for menneskeheden - og det blev den sandelig også. Kvikokopteren er en en-mands helikopter som man nærmest spænder på som en rygsæk. Det er ganske simpelt bare en motor med rotorblade og gashåndtag, så man kan styre stigningen og farten. Selvom den larmer betydeligt, beviser den sit værd da Splint redder en dreng fra 2. sal i et brændende hus. Senere blev Kvikokopteren også brugt af Splint i albummet I murænens gab, hvor han agerer luft-eskorte for grev Champignac og Kvik der transporterer dykkerboblen.
Santajetten
Dette var Kviks fætter Santes opfindelse der skulle være til gavn for menneskeheden (fra Arvestriden). Santajetten er praktisk set en jet-scooter med vinger, og der er én ting den er rigtig god til: at flyve hurtigt. Ideen er sådan set også god nok, men desværre var den ikke særlig brugervenlig som lokal-tranportmiddel med sin kraftige jet-udstødning, og egner sig vel nok mere til ræs.
Dykkerboblen
Dykkerboblen er grev Champignacs geniale opfindelse, opfundet i albummet I murænens gab. Den skulle gøre det muligt for en dykker at manøvrere rundt og arbejde på dybder over 200 meter. Egentlig var dykkerboblen kun et lækkert transportmiddel; grevens geniale opfindelse bestod faktisk af superilten, der gjorde det muligt for dykkeren at opholde sig på de store dybder der krævedes, og at vende tilbage til overfladen uden at få dykkersyge. Dykkerboblen funger efter hydro-jet princippet, hvor den suger vand ind, og støder det ud igennem nogle dyser med stor kraft. Ved at dreje disse dyser, og regulere styrken af trykket, kan man styre dykkerboblens hastighed og retning. For at dykkerboblen ikke skulle blive knust af trykket på de store dybder, var den fyldt med vand, hvilket betød at føreren selv måtte have dykkerudstyr på, og måtte bruge den specielle ilt, greven opfandt.
Zormobilen
Zormobilen er den gale videnskabsmand Zorglubs mest almindelige befordringsmiddel. Det er en miniflyver, et transportmiddel for en eller to personer. Fartøjet har en aflang krop med et centralt placeret gennemsigtigt cockpit, omgivet af fire horisontale propeller. Designet er frækt, moderne og rødt! Zorglub har dog ofte haft problemer med fartøjet, og det er gået i stykker flere steder i historierne.
