På sporet af Peter Pan

Tegneserieroman af den schweiziske tegner Cosey, hvis rigtige navn er Bernard Cosendai.

På sporet af Peter Pan er den første enkelthistorie af Cosey efter hans lange arbejde med serien Jonathan. Den var oprindeligt planlagt til at være på 60 sider, men endte på 116 sider, og blev derfor delt op i to bind. Historien er sat i Coseys hjemland, Schweiz, i 1930'erne.

Om historien

Fortællingen blev påbegyndt i 1984, efter Jonathan album nr. 8. Det var Coseys drøm at lave en enkelthistorie, men forlæggeren var skeptisk, grundet Jonathans store succes, og han var bange for at salget af Jonathan ville falde hvis ikke serien blev videreført. Og da Cosey netop havde vundet en pris for Jonathan 7, Kate, blev han af forlæggeren bedt om at sætte Peter Pan på hold, og lave endnu et Jonathan-album. Det blev til Neal og Sylvester.

Forlæggerens skepsis blev dog i sidste ende gjort til skamme: det endte med, at På sporet af Peter Pan solgte bedre end Jonathan .

Forlagets beskrivelse

På sporet af Peter Pan er ikke en tegneserie i gængs forstand, men et usædvanligt flot og gennemarbejdet værk bestående af i alt 116 tegneseriesider, der er opdelt i to bind. De er bl.a. krydret med et langt forord om folk og fæ i det område, historien foregår i. Vi skriver 1930, og handlingen kredser om den engelske forfatter Melvin Z. Woodsworths ikke helt almindelige skæbne.

Man bør sætte sig godt til rette, inden man drager med til Schweiz og følger sporet af den skikkelse, James M. Barrie første gang lod se dagens lys i bogen 'The Little White Bird' fra 1902. Og som - efter at Barrie flere gange havde revideret sin oprindelige idé, blev en kendt og elsket figur i den store klassiske prosaversion 'Peter Pan and Wendy'. Denne endelige udgave udkom på engelsk i 1911, og på dansk i 1984 (!).

Historien har siden været bearbejdet til forskellige medier; navnet Walt Disney får sikkert en lille (fe)klokke til at ringe hos en ganske pæn del af Jordens befolkning.

Nu bliver Peter altså anbragt i Alpernes højdedrag. Og hvorfor ikke? Som Cosey skriver i sin indledning: "- det kan da være lige så godt som Kensington Gardens...".

Album i serien

• 

  Første del

• 

  Anden del

• 

  Fransk samleudgave

Trivia

• Figuren Evolena skulle efter sigende være inspireret af skuespillerinden Maria Schneider, bl.a. kendt for sin rolle i Bertoluccis film Sidste tango i Paris. Albummet indeholder dertil også en reference til samme film - sidst i 2. del vises en scene, der er bygget over filmens plakat.

• 
• 

Eksterne links

• The world of Cosey