ComicWiki bruger en cookie til at huske log-in. Ved at besøge denne hjemmeside giver du samtykke til brug af cookies. Læs mere

Forskel mellem versioner af "Valhalla"

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
Skift til:navigering, søgning
m
m (Valhalla i Norden)
Linie 93: Linie 93:
 
| 1. || 1979 || [[Ulven er løs]] || Ulven er løs || Vargen är lös || Úlfurinn bundinn || Úlvurin hevur slitið
 
| 1. || 1979 || [[Ulven er løs]] || Ulven er løs || Vargen är lös || Úlfurinn bundinn || Úlvurin hevur slitið
 
|-
 
|-
| 2. || 1980 || [[Thors brudefærd]] || Tors brudeferd || Tors hämnd || Hamarsheimt || Tórur fer eftir Mjølni
+
| 2. || 1980 || [[Thors brudefærd]] || Tors brudeferd || Tors hämnd / Tors brudfärd || Hamarsheimt || Tórur fer eftir Mjølni
 
|-
 
|-
 
| 3. || 1982 || [[Odins væddemål]] || Odins veddemål || Odens vad || Veðmál Óðins || Óðin veddar
 
| 3. || 1982 || [[Odins væddemål]] || Odins veddemål || Odens vad || Veðmál Óðins || Óðin veddar

Versionen fra 21. jan 2009, 19:23

Tegneserie om de nordiske guder og den nordiske mytologi, tegnet af Peter Madsen.

Lidt om serien

Forsiden til Valhalla 1, med det oprindelige layout...
... og den senere udgave fra 1986 med nyt layout og logo.

Unægteligt en af de største succes'er i dansk tegneserie produktion, fortæller Valhalla med stor humor om de nordiske guders liv og levned. Serien blev påbegyndt i 1979 af en ung Peter Madsen, i samarbejde med forfatterne Hans Rancke-Madsen og Henning Kure. Hvert album tager udgangspunkt i fortællinger fra den nordiske mytologi, og Madsen har med udsøgt finesse personificeret de tolv nordiske guder, samt adskillige jætter, sagndyr og andre relaterede personligheder.

Grundet sin alder, har serien gennemgået en vis forvandling igennem tiden - fra en mere løs streg med mange skraveringer, er stilen blevet mere ren og historierne mere dramatisk fortalt. Humoren har dog altid været i centrum for Madsen, og det er en fornøjelig oplevelse at læse serien fra start til slut, og glædes over de mange små detaljer, både tegnemæssigt og dialogmæssigt, for ikke at nævne de forskellige figurers udvikling igennem serien.

Efter det tredje album fik serien et nyt titellogo, og forsiderne blev mere ensrettede i layoutet. Efterfølgende blev forsiderne til de tre første album omtegnet, så de passede til den nye stil.

Serien tæller pt. 14 album med det femtende og afsluttende album planlagt til udgivelse i 2009[1].

Persongalleri

Guder

Mennesker

Jætter

Dyr

Album i serien

Nr. 1-6 blev oprindelig udgivet af Interpresse. Carlsen Comics har udgivet serien fra nr. 7 og genudgivet de seks første album.

  1. Ulven er løs
  2. Thors brudefærd
  3. Odins væddemål
  4. Historien om Quark
  5. Rejsen til Udgårdsloke
  6. De gyldne æbler
  7. Ormen i dybet
  8. Frejas smykke
  9. Den store udfordring
  10. Gudernes gaver
  11. Mysteriet om digtermjøden
  12. Gennem ild og vand
  13. Balladen om Balder
  14. Muren
  15. Vølvens syner (Forventes 2009)

Valhallas venner

En række danske tegneserieskabere hædrer hovedkræfterne bag serien Valhalla i albummet

Tegnefilm

I 1986 blev de to album Quark og Rejsen til Udgårdsloke (nr. 4 og 5 i serien) lavet til en tegnefilm. Filmen er den første tegnefilm i spillefilmslængde lavet i Danmark, af firmaet A.Film, og nød stor popularitet, ikke mindst på grund af seriens egentlige hovedperson, Quark, der senere fik sin helt egen tegneserie, Quark.

Andet

I 2002 udgav Post Danmark fire frimærker med motiver fra danske tegneserier og tegnefilm, herunder et Valhalla-frimærke. Desuden udgav de et sæt spillekort med motiver fra tegneserien, tegnet til lejligheden af Peter Madsen.


Valhalla i Norden

Valhalla er udgivet - komplet eller delvis - i alle de nordiske lande. Her er en oversigt over udkomne album og titler (nr. 15 udkommer i løbet af 2009).

Original dansk titel Norsk titel Svensk titel Islandsk titel Færøsk titel
Serietitel Valhalla Valhall Valhall Goðheimar Valhøll
Nr. År
1. 1979 Ulven er løs Ulven er løs Vargen är lös Úlfurinn bundinn Úlvurin hevur slitið
2. 1980 Thors brudefærd Tors brudeferd Tors hämnd / Tors brudfärd Hamarsheimt Tórur fer eftir Mjølni
3. 1982 Odins væddemål Odins veddemål Odens vad Veðmál Óðins Óðin veddar
4. 1988 Historien om Quark Historien om Quark (8) Historien om Quark Sagan um Kark Søgan um Kvark
5. 1989 Rejsen til Udgårdsloke Reisen til Utgardsloke (9) Resan till Utgårdsloke Förin til Útgarðarloka -
6. 1990 De gyldne æbler Iduns gyldne epler (4) Guldäpplen åt gudarna - -
7. 1991 Ormen i dybet Ormen i dypet (5) Tor Midgårdsormen - -
8. 1992 Frejas smykke Frøyas smykke (6) Frejas smycke - -
9. 1993 Den store udfordring Utfordringen Tor och tvekampen - -
10. 1997 Gudernes gaver Gudenes gaver Gudarnas gåvor - -
11. 1998 Mysteriet om digtermjøden Suttungs mjød Skaldemjöden - -
12. 2001 Gennem ild og vand Gjennom ild og vann Elddopet - -
13. 2006 Balladen om Balder Balladen om Balder Balladen om Balder - -
14. 2007 Muren Muren Muren - -
15. 2009 Vølvens syner Völvans syner - -

Eksterne links

Skabelon:Peter Madsen oversigt