Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki
|
| Carl Barks
|
| Født:
|
27. marts 1901
|
| Død:
|
25. august 2000
|
|
|
Barks-parret og
Burne Hogarth til
1982 San Diego Comic Con. Foto af Alan Light.
Carl Barks (27. marts 1901 – 25. august 2000), var en amerikansk Disney illustrator, animator, tegneserietegner og forfatter. Han er verdenskendt som manden der opfandt Andeby og en hel del af figurerne i Andeby-universet, så som Onkel Joakim, Fætter Højben, Georg Gearløs, Bjørnebanden, Guld-Iver Flintesten og Hexia de Trick. Hans store evner som fortæller gav ham tilnavnet Den gode tegner, og han anses af mange som værende den bedste og mest originale Ande-tegner.
Carl Barks er det 20. århundredes mest læste forfatter [1] [2] [3] og regnes af mange som verdens bedste tegneserieskaber. Han blev født den 27. marts 1901 på forældrenes gård i nærheden af Merrill i delstaten Oregon, USA. Den 25. august 2000 - syv måneder før han ville være fyldt 100 år - døde Carl Barks i sit hjem i Grants Pass, Oregon. Carl var igennem to ægteskaber før han i 1954 blev gift med maleren Garé Barks (1917-1993), som hjalp ham med tegneserierne og vakte hans interesse for malerier. Deres ægteskab holdt indtil Garés død i 1993.
[rediger] Tegnefilm for Disney, 1935-42
Se separat artikel: Carl Barks' tegnefilm
Barks er krediteret for at have medvirket på 36 tegnefilm for Disney-studierne. De er alle udgivet på DVD i serien Walt Disney Treasures. Her kan du finde en filmografi.
[rediger] Western Publishing
- Skrev (1942-72) og tegnede (1942-66) Disney-serier for Western, i alt over 6000 sider. I 2005 startede Egmont Serieforlaget en 30 binds komplet udgave af hans Disney-tegneserier under navnet Carl Barks' Samlede Værker. Det er dog "kun" hans Disney-tegneserier, der udgives komplette i dette værk, mens der vises eksempler fra hans andre arbejder.
- Skrev (1942-53) og tegnede (1942-47) andre serier for Western:
- Andy Panda: The Widow’s Doughnuts (Skrevet af Eleanor Packer, nr. 76, juni 1943)
- Ikke udgivet på dansk
- genudgivet i Barks Bear Book i sort-hvid og desværre i en ret svingende kvalitet.
- Porky Pig: Porky of the Mounties (Skrevet af Chase Craig, nr. 48, juli 1944)
- Ikke udgivet på dansk
- genudgivet i Barks Bear Book i sort-hvid og desværre i en ret svingende kvalitet.
[rediger] Our Gang Comics
Historierne er alle bragt på dansk i Tom & Jerry. Endvidere er nogle af de første historier udgivet i albumserien Bruno Bjørn og Benny Æsel.
Alle historierne er desuden genudgivet i Barks Bear Book i sort-hvid og desværre i en ret svingende kvalitet.
[rediger] Tom & Jerry Winter Carnival
- Droopy: Fox hound (Tegninger af Harvey Eisenberg, nr. 1, 1952)
- Droopy: Serum for forty children (Tegninger af Harvey Eisenberg, nr. 2, 1953)
[rediger] Tom & Jerry Summer Fun
- Droopy: Bluebeard's buried treasure (Tegninger af Harvey Eisenberg, nr. 1, 1954)
[rediger] Mickey Maandblad
- Barney Bear (Botje Bear): Mother is a Wolf’s Best Friend (Tegninger af Daan Jippes, nr. 8, aug. 1981)
[rediger] The Comic Book Price Guide
- Porky Pig: Porky of the Mounties (nr. 7, 1977)
[rediger] Carl Barks' Samlede Værker
Egmont Serieforlaget arbejder for tiden med udgivelsen af Carl Barks samlede Disney-produktion, navngivet Carl Barks' Samlede Værker.
Der er tale om en fantastisk bogserie på ca. 6.000 sider, fordelt over 30 bind i 10 kassetter - og den blir dermed den største tegneserieudgivelse i Skandinavien nogensinde.
- Har også skrevet synopsis til nogle nyere Disney-historier
- Efter 1972 har han malet ca. 150 malerier med Disney-figurer
- Nogle nyere blyantskitser med Disney-figurer
- Han har også malet ca. 20? landskabsmalerier og ca. 80? malerier med egne fantasifigurer
[rediger] Udgivelser i Danmark
På dansk er Carl Barks' mange historier om Anders And først og fremmest udkommet i Anders And-bladene lige siden starten i 1949. Siden engang i 1960'erne har hans historier haft den fængende undertitel En udvalgt serie.
Men hans historier er også blevet forsøgt samlet i flere forskellige omgange:
- Bedste historier om Anders And. Fra 1974-1994 udkom denne albumserie, udgivet af Gutenberghus/Serieforlaget. Udgivelsen er i albumformat ca. 21 x 29 cm og 52 sider. Fordelt på 38 album, indeholder udgivelsen omkring 195 af Barks' historier, både med Anders And, Onkel Joakim, Georg Gearløs og Andersine And.
- Guldbøgerne. Fra 1984-2000 udgav Serieforlaget 17 bind med Carl Barks' historier, denne gang i lidt mindre format ca. 18 x 26 cm, til gengæld indbundne bøger på knap 200 sider. Hvor mange historier der præcist er udgivet i denne samling er ComicWiki uvist, men mon ikke omkring 225 er et rimeligt bud.
- Carl Barks' bedste (Serieforlaget) - stort enkeltbind, hvori er der samlet et udvalg på 13 historier.
- Carl Barks' jul (Serieforlaget), endnu et enkeltbind, indeholder en samling på 15 Barks historier.
- Walt Disney's Hall of Fame, en kæmpeudgivelse fra Serieforlaget, består indtil videre af 22 store bind, hvoraf 4 af dem præsenterer Carl Barks' historier, og resten beskæftiger sig med andre tegnere af Disneys univers. Et enkelt bind præsenterer også 12 historier skrevet af Barks, men tegnet af den hollandske tegner Daan Jippes.
- Carl Barks' Samlede Værker - Sidst, men ikke mindst, er der selvfølgelig denne mega-udgivelse, der endnu ikke er færdigudgivet - igen af Serieforlaget. Udgivelsen vil indeholde 6000 sider af Barks' Disney produktion - det er nærmest så tæt på komplet som det er muligt.
- Mange af Barks ikke-Disney-serier er udgivet i Tom & Jerry fra Interpresse. Nogle af historierne er også udgivet i albumserien Bruno Bjørn & Benny Æsel fra Carlsen Comics.
[rediger] Dokumentation
Der eksisterer et hav af litteratur om tegneserieskaberen og kunstneren Carl Barks, og der er optaget en lang række videprogrammer med ham.
[rediger] Danske bøger
[rediger] Udenlandske bøger
[rediger] Tidsskrifter
[rediger] Danske tidsskrifter
[rediger] Udenlandske tidsskrifter
[rediger] Videoprogrammer
Se separat artikel: Carl Barks dokumentarprogrammer
[rediger] Publicerede videoprogrammer
- The Duck Man (USA, 1984)
- The Overstreet World of Comic Books (USA, 19??)
- Entenhausen ist überall (Tyskland, 1994)
- Carl Barks - The Duck Maestro (Finland, 1994)
[rediger] Transmitterede videoprogrammer
- Duck-u-mentar (Norge, 1994)
[rediger] Eksterne links
[rediger] Danske links
[rediger] Udenlandske links
- ↑ Carl Barks' Samlede Værker
- ↑ Frank Madsen: Carl Barks - verdens mest læste forfatter
- ↑ Thomas Pryds Lauritsen: De mest trykte historier i verden