Redaktør hos Interpresse og siden 1996 hos Egmont Serieforlaget, bl.a. for bogudgaverne af Asterix, Lucky Luke, Blueberry, Vakse Viggo og Basserne samt en kommende bogudgave af Splint & Co. Indtil efteråret 2007 redaktør for de danske udgivelser af Marvel Comics og DC Comics.
Blev ansat i det daværende Interpresse af redaktør Henning Kure d. 8. september 1986.
Michael G. Nielsens karriere hos Interpresse og senere Egmont Serieforlaget vil bl.a. blive husket for hans arbejde indenfor Superhelte-genren. Perioden bød blandt andet på en oprydning i de danske udgivelser af Marvel Comics som tidligere havde været udgivet på en lidt tilfældig måde uden hensyntagen til kontinuiteten mellem historierne. I perioden blev der også gjort forsøg med at udgive andre serier som for eksempel Spawn og Witchblade.
I starten af september 2007 overdrog Michael G. Nielsen det meste af ansvaret for Egmonts udgivelser af superhelte til Kim Helt. Han bevarer dog en vis tilknytning til redaktionen mens hans arbejdsopgaver nu mere er relateret til Egmonts udgivelser indenfor det humoristiske område såsom Basserne, Striber og Nemi samt bogudgaver.
Michael G. Nielsen opsummerer selv sin karriere på denne måde i forbindelse med sit 21 års jubilæum.