Skabelon:MÃ¥nedens Artikel

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki

Månedens artikel: François Walthéry

Belgisk hårdtarbejdende tegneserieskaber, født i Argenteau, 1946. Walthéry er stort kendt for sin flyverserie om den blonde stewardesse Natacha, men har også arbejdet på mange andre serier, heriblandt Stumpen alene i verden, Jacob og Sylvester samt krimiserien Rubine.

Arkiv | Nominer næste måneds artikel

Indhold

[rediger] Arkiv

[rediger] Modesty Blaise

Modesty Blaise er en populær britisk avistegneserie, skrevet af Peter O'Donnell og tegnet af seks tegnere, bl.a. Jim Holdaway og Enric Badía Romero.

Tegneserien følger Modesty Blaise, en skarp og talentfuld ung kvinde med en kriminel fortid, der sammen med sin sidekick, Willie Garvin, eventyrer i 1960'ernes verden.


[rediger] One Piece

One Piece er en manga skrevet af Eiichiro Oda og udgivet i DK af forlaget Carlsen. Serien begyndte i 1997 og skrives stadig videre på den dag i dag. I Danmark udkom den første One Piece-bog i april 2003.

Mangaen handler om Ruffy, der gerne vil være sørøver. Ruffy er en dreng på syv år med sort hår, der elsker mad ligeså meget som Scooby Doo.


[rediger] Jack Kirby

Jack "the King" Kirby - født Jacob Kurtzberg d. 28. august 1917, død d. 6. februar 1994 - er en af de mest betydningsfulde tegneserieskabere i den amerikanske tegneserieverden nogensinde. Han er bedst kendt for sammen med Stan Lee at have skabt store dele af Marvel-universet, f.eks. figurer som Fantastic Four, X-Men, Thor, Hulk, Captain America (skabt sammen med Joe Simon), Iron Man, Avengers, Nick Fury og mange andre.

Han startede sin karriere i 1936 som avisstribetegner for Lincoln Newspaper Syndicate. Det er estimeret at han ved sin død havde tegnet over 25.000 sider.


[rediger] Familien Ands stamtræ

Anders And har en stor familie, så stor at den er blevet kortlagt i stamtræer i flere omgange. Således har Anders familje til tider både skiftet og vokset, særligt under Carl Barks og Don Rosas kærlige hænder, hvor vi bl.a. har lært at Fætter Guf f.eks. er Onkel Joakims søsters mands brors datters søn.



Sandman er en amerikansk serie skrevet af Neil Gaiman og tegnet af flere forskellige tegnere. Seriens udgangspunkt er troldmageren Roderick Burgess fejlslagne forsøg på at fange Døden. I stedet fængsler han Drømmen. Burgess prøver over de næste mange år at fravriste drømmen sine hemmeligheder, men efter en hel livstid i fangenskab, bryder han ud uden at have ytret så meget som et ord.



Joakim von And (Scrooge McDuck) er en tegneseriefigur i Disneys historieunivers. Han er kendt som verdens rigeste and, holder til i Andeby og er onkel til Anders And. Von And blev oprindeligt skabt af Carl Barks og optrådte første gang i historien Christmas on Bear Mountain fra 1947. Herhjemme blev historien trykt for første gang i det danske Anders And-blad nr. 26-27 fra december 1957 med titlen Jul på Bjørnebjerg.


Ultimate Iron Man er en superhelt i Marvels Ultimate univers.
Det er svært at sætte en egentlig skaber på Ultimate Iron Man. Men æren for at udforme Ultimate Iron Man må gå til Orson Scott Card og Andy Kubert, som har skrevet hans oprindelse i miniserien Ultimate Iron Man, som også er udkommet på dansk under navnet Ultimate Iron Man: Oprindelsen udgivet af G. Floy Studio.


Karikeret og humoristisk western-tegneserie der handler om den ensomme cowboy Lucky Luke og hans hest Jolly Jumper. Serien strækker sig nu over mere end 70 album, og har derfor skiftet både forfattere og tegnere igennem tiden.

Læs Lucky Luke.


Belgisk serie tegnet af Uderzo og skrevet af Goscinny (nr. 1-24) og Uderzo (fra nr. 25).

Serien foregår i romertiden, og næsten hele Gallien er underlagt romernes herredømme. Men i en lille landsby ved kysten holder de stadig stand mod romerne, ved hjælp af en magisk trylledrik. De to venner Asterix og Obelix er hovedpersoner i serien.

Læs Asterix.


Billede:Steen og stoffer ikon.jpg

Humoristisk serie om den seks-årige dreng Steen og hans tøjdyr, tigeren Stoffer. Stoffer er Steens bedste, ja faktisk eneste ven, og i Steens verden er Stoffer mere levende og virkelig end menneskene og virkeligheden omkring ham. Sammen med Stoffer udforsker og tester Steen verdens besynderligheder, lige fra underlige ordsprog og skikke, til samfundets opbygning og vores filosofiske syn på livet og tilværelsen.

Læs Steen og Stoffer.


Manga er et populært navn for tegneserier fra Japan. Nogle gange benyttes det også om koreanske tegneserier, men disse bør retteligt kaldes manhwa, eller kinesiske, der hedder manhua. På alle tre sprog kan ordet dog sagtens oversættes med tegneserie.

Japan er et af de lande i verden, hvor der bliver læst allerflest tegneserier og den japanske tegneserie har siden firserne stille og roligt bredt sig ud over verdensmarkedet og eksporten er nu en milliardforretning.

Også Danmark er blevet ramt. Første forsøg var Ensom ulv og Hvalp i 1988 fra Interpresse, der ikke blev en større succes. Serien måtte lukke længe inden den blev færdig. Siden kom Carlsen på gaden med Akira (1998-2004) af Katsuhiro Otomo, der udkom med alle 20 bind.


Oprindeligt skabt som figur af den amerikanske pulp-forfatter Robert E. Howard. Conan lever i samme univers som King Kull, en anden af Howards figurer som senere blev udgivet som tegneserie. Universet som ofte benævnes den Hyborianske tidsalder udspiller sig som en glemt fortid til vor tid fra Atlantis' storhed og fald og op gennem den efterfølgende mørke tidsalder.

Conan rejser sig fra ydmyge kår i det nordlige Cimmeria og ved hjælp af sværd og snarrådighed overlever han en lang række eventyr i de omkringliggende riger indtil han til sidst kan sætte kongekronen i naboriget Aquilonia på sit hoved.


Erotisk science fiction-serie af italieneren Paolo Eleuteri-Serpieri. Seriens hovedperson er kvinden Druuna, der lever i et lukket, kaotisk og nedbrudt samfund bestående af mennesker, mutanter og robotter. Samfundet er ramt af en dødelig virus der spreder sig via blod og berøring, og kun hvis man kan få fat i det helende stof Serum holder man sygdommen fra kroppen. Serien er særdeles bemærkelsesværdig på grund af sin realistiske grafiske fremstilling af vold, samt de både lette og hårdere pornografiske situationer, Druuna til stadighed drages eller tvinges ud i.


Prins Valiant er en tegneserie skabt af amerikaneren Hal Foster. I dag består serien af over 3600 sider og er stadig i produktion. Den bringes ugentligt i mere end 300 aviser fordelt over hele verden. Prins Valiant handler om den unge prins Valiant af kongeriget Thule (en del af Norge) og foregår formodentlig omkring det 5. århundrede. I denne tid møder prinsen bl.a. hunnerne, ligesom han besøger fjerne steder som Afrika og Rom. Meget af handlingen udspiller sig dog omkring Kong Arthurs hof på Camelot, hvor figurer som Merlin og Sir Gaiwan og andre fra Kong Arthur-myten har hjemme.

Prins Valiant adskiller sig fra mange moderne tegneserier... Læs mere >


I forbindelse med Hergés 100-års jubilæum er Tintin denne måneds artikel.


Vakse Viggo er skabt og tegnet af Franquin og i nogle tilfælde assisteret af Jidéhem til baggrundene. Vakse Viggo kom til live i magasinet Spirou, hvor Jidéhem på det tidspunkt assisterede Franquin med tegninger og historier.

Hele serien genudgives nu i 7 indbundne bøger i en kassette. Bøgerne er i en del mindre format end albummene, hvilket både har fordele og ulemper. De mindre bøger er mere håndterlige, men tegningerne mister måske lidt i det mindre format.


Frank Millers 300 fortæller historien, lidt frit fortolket, om det berømte slag ved Thermopylæ mellem den spartanske konge Leonidas I og den persiske konge Xerxes I. Tiden er 480 f.Kr. og Grækenland er opdelt i selvstændige bystyrer, som går mod den enorme persiske hær, der truer med at invadere landet.


Serien Natacha er skabt af François Walthéry i 1967. Walthéry har flittigt benyttet sig af forskellige andre til at skrive historierne og af og til også af assistenter til baggrundene. Det sidste med svingende held.


Westernserien Blueberry stemt til at være månedens artikel for februar. Serien om Blueberry startede i 1963 og hed oprindelig Fort Navajo. Den er skabt af den flittige belgiske forfatter Jean-Michel Charlier, der bl.a. også har skrevet Luftens Ørne, Rødskæg og Buck Danny. Seriens hovedtegner er Jean Giraud, der også tegner i en anden stil under pseudonymet Moebius.


Valget af månedens artikel er faldet på John Difool, en retro/fremtids detektiv historie skabt af den franske tegner Jean "Moebius" Giraud og forfatteren Alexandro Jodorowsky. Serien er verdenskendt og en af de mest populære i nyere tid, nok hovedsageligt på grund af Moebius' spændende streg og underfundige fremtidsvision.


Lefranc af Jacques Martin er historien om reporteren Lefranc og hans oplevelser.

Både tegne- og fortællestil minder meget om Blake og Mortimer.

I Danmark er de første 10 albums udgivet af Carlsen Comics.


Yoko Tsuno er heltinde i Roger Leloups serie af samme navn.

Yoko Tsuno er uddannet elektroingeniør i sit hjemland Japan og er bosat i Europa for at studere videre. Hun arbejder sammen med TV-folkene Pol Pitron og Vic Video i dagligdagen (Se Nærkontakt i jordens indre), men har en næse for mysterier, og er ikke til at stoppe, når først hun får færten af noget fordækt.
Universet i Yoko Tsuno er en stærk blanding af menneskelige skæbner og moderne teknik - og dækker alt fra Jordens indre til Universets uendelige dybder.


Serien foregår i England, hvor vi følger de to hovedpersoner, Professor Philip Mortimer (med det røde fuldskæg) og Kaptajn Francis Blake (med det lyse overskæg) på deres eventyr. Disse eventyr tager som oftest vores to helte verden rundt, i jagt efter fantastiske maskiner og sindssyge videnskabsmænd, for ikke at nævne deres ærkefjende, Olrik.


I forbindelse med Egmonts nyudgivelse af serien, er Splint & Co. månedens artikel.

Splint & Co. blev oprindeligt skabt i 1938 af Robert Velter, en fransk tegneserie tegner, til lanceringen af det franske tegneserie-blad Spirou. Splint selv var oprindeligt en piccolo i serien. Det ses stadig ses på hans røde dragt der altid har været et af hans stærkeste kendetegn og som han aldrig har skiftet ud. Splint har et egern ved navn Spip som kæledyr.