Vampyren fra Rothenburg

Fra ComicWiki - Den danske tegneserie wiki

« Vineas tre sole Kronologisk rækkefølge Titanerne »

Yoko Tsuno nr. 6
Forfatter: Roger Leloup
Tegner: Roger Leloup
Originaltitel: La frontière de la vie
Originaludgave: 1977 (Dupuis)

Danske udgaver:

Vampyren fra Rothenburg er endnu et science fiction-mysterium, som vore venner må løse.

Bagsidens resumé

Denne gang skal vi med Yoko Tsuno til den lille vesttyske by Rothenburg, et idyllisk sted, der på mange måder stadig ser ud som det gjorde i Middelalderen. Men bag de hyggelige bindingsværksfacader foregår der mystiske ting: Ingrid, Yokos veninde, er blevet syg, fordi et skrækindjagende væsen, der ifølge hendes beskrivelse, har et langt næb og en hvislende vejrtrækning, flere gange har opsøgt hende i nattens mulm og mørke og tappet hende for blod. Yoko indleder jagten på vampyren fra Rothenburg og blotlægger skridt for skridt en gåde, der har sin oprindelse i krigens sidste dage.

Andre udgaver

Den originale franske udgave af albummet bærer titlen Livets grænse, og har en markant anderledes forside der viser en langt mere 'teknologisk' side af historien. Grunden til den redaktionelle beslutning om at ændre forsiden og titlen i den danske udgave er måske nok, at den franske forside afslørede historiens pointe lidt for tidligt.